Social udvikling”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.” |
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
|
Social udvikling - Thyra:
- Vi ser børnene og deres individuelle behov
Eksempel 1: Vi hjælper børnene med at forstå hinandens individuelle behov og sætter gerne ord på deres forskelligheder. Når vi for eksempel holder en afslapningsstund om eftermiddagen, er der nogle af børnene, der har brug for at ligge det samme sted hver dag, hvor andre kan klare at finde nye pladser fra dag til dag. I den forbindelse italesætter vi ofte børnenes kroppes forskellige behov og hjælper forstå og respektere hinanden.
- Vi hjælper børnene med at sætte ord på handlinger, hensigter, følelser og forskelligheder
Eksempel: Vi bruger plancherne fra det pædagogiske værktøj ”Fri for mobberi” til at hjælpe børnene med at sætte ord på følelser og situationer, uden at de er personligt eller følelsesmæssigt involverede. På den måde kan de reflektere over fiktive scenarier og danne erfaringer, som de kan tage med videre i deres egne lege og konflikter.
Eksempel: Vi hjælper børnene med at forstå deres egne og hinandens følelser ud fra deres ansigtsudtryk og kropssprog. I en konflikt kan vi fx sige ”Jeg kan se på dit ansigt, at du blev rigtig vred”. Modsat kan vi også i succes-situationer hjælpe børnene med at forstå følelsen af glæde ”Jeg kan se at du har det rigtig dejligt lige nu, hvor må det være skønt for dig, at være i sådan en hyggelig leg”
- Vi guider børn til at hjælpe hinanden
Eksempel: Vi opfordrer ofte de større børn til at hjælpe de yngre børn. Det kan fx være i garderoben med at tage tøj af/på, det kan være ved at holde i hånden på tur, eller til at hjælpe med at få åbnet en svær skuffe. Vi har brug for dig/vi vil dig
Vi forbereder børnene på at hjælpe hinanden og vise hvordan man gør inden skift eller fællesaktiviteter. Det kan for eksempel være at vise, hvordan man sidder til samling.
- Fremhæve børns styrker
Eksempel 1: Vi sørger for at italesætte børnenes styrker og succeser både personalet imellem og overfor forældrene. Vi gør det bevidst, når vi ved, at børnene kan høre det og på den måde styrke deres selvværd. På den måde kan de andre børn også høre det, hvis fx et udsat barn bliver talt op af de voksne, og det kan hjælpe dem til at forstå det udsatte barns styrker, kompetencer og kvaliteter i et fællesskab.
Eksempel 2: Vi griber de idéer, som børnene kommer med og styrker dem i at dyrke deres interesser - fx gennem lege, krea-projekter eller forløb.
- Vi understøtter sociale relationer blandt børnene. Der er altid en voksen tilgængelig til at styrke det sociale fællesskab, så der ikke er børn, der kommer til at stå og hænge og dermed være udenfor legene.
Eksempel 1: Vi bruger vores kendskab til det enkelte barn for at hjælpe dem med at fremhæve deres styrker og kompetencer i legene. Vi laver et pædagogisk projekt i sandkassen, hvor en voksen og et barn er gået ud forinden de øvrige børn, for at hjælpe det barn i gang med en attraktiv leg, der kan tiltrække andre børn, når der er kommet ro på i legen. Når de andre børn så kommer ud og viser nysgerrighed over for legen, hjælper man som voksen med at indbyde de andre børn til at deltage.
Eksempel 2: Vi har legegrupper på stuen efter frokost for at fremme børnenes indbyrdes sociale relationer, og samtidig for at viderebygge legerelationer, hvor andre børn i legegruppen kan få øje på hinanden.
Eksempel 3: Vi forsøger at have en voksen med i nogle lege, hvor det kan være relevant for børnene, at en voksen er med til at guide og viderebygge rollelegen, for børnene i fremtiden kan få idéer til at gøre det på egen hånd.
Eksempel 4: Et barn leger i sandkassen, hvor et andet barn kommer cyklende hen og inviterer barnet i sandkassen til at være med i legen og cykle med. Barnet i sandkassen får ikke opfanget situationen, hvor en voksen træder til og gør barnet i sandkassen opmærksom på at det andet barn invitere til leg, hvorefter barnet i sandkassen kommer med på cyklen.
- Konfliktmægling
Eksempel 1: Når der opstår konflikt, prøver vi at hjælpe børnene med at sætte ord på uden at fremstå som dommer mellem de to børn. Vi prøver at være to voksne i konflikten, for at øve sig i at lytte og høre på hinanden, med idéen om at kunne mægle for hvert sit barn og dermed finde en fælles løsning.
Eksempel 2: Vi bruger billeder, piktogrammer eller tegner situationen for at hjælpe børnene med at sætte ord på konflikten.
Eksempel 3: Vi prøver at følge op på konflikterne når børnene ikke er i affekt mere, for at hjælpe børnene med at reflektere over situation.
- Hjælpe børn til at se det andet barns perspektiv (sætte refleksioner i gang)
Eksempel 1: Vi hjælper børnene med at lytte til hinanden for at kunne sætte sig ind i hinandens tanker og handlinger. Vi får italesat barnets følelser og idéer med barnets handlinger over for det andet barn. Vi kommer fx med eventuelle løsninger i en dukkeleg, hvor der kan være flere mødre i legen.
Fra morgenstunden forbereder vi lege og grupper til at inkludere samtlige børn med at komme ind i lege og fællesskaber.
Vores pædagogisk planlagte aktiviteter er med til at inddrage alle børn for at fremme den sociale relation og udvikling hos børnene.
Når vi spiser samler vi op på, hvordan legene har været for børnene, så de kan sætte ord på deres tanker og handlinger.