Natur, udeliv og science ”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Natur og Science

I Prinsesse Thyras Børnehus bestræber vi os på at komme ud hver dag. I alt salgs vejr. Vi taler om årstiderne og vejret i forskellige sammenhænge, blandt andet til samling og i garderoben når vi skal på legepladsen eller på tur. Vi inddrager børnene i dialogen om hvilken salgs tøj der er relevant at tage på, den pågældende dag. Børnene får herigennem selv en opmærksomhed på forandringer i naturen. Det er vigtigt for os at børnene selv erfarer naturens påvirkning af deres krop/sanser.

Eksempel:

Et barn vil ikke have vanter på. En voksen siger ”okay gå ud og mærk efter. Du ved hvor dine vanter ligger hvis du skal få brug for dem”. Barnet går ud og opdager hurtigt at det bliver koldt om hænderne og kommer ind efter dem.

Vi bestræber os på at inddrage science aspektet i hverdagens rutiner og stille undrende spørgsmål, som gør børnene nysgerrige på hvorfor tingene er som de er. Hvorfor falder kartoflen ned fra gaflen, kan sæbeskummet flyve. Hvorfor er dørhåndtaget koldt?

På stuerne tager vi på tur i nærmiljøet for at observere forandringer i forbindelse med årstidernes skifte.

Eksempel:

Voksen siger til samling. ”I dag skal vi kirkegården. Vi skal ud og finde spor på at foråret er på vej.” Under samling opstår en sjov dialog omkring hvad børnene tror de skal finde. Vi tager af sted og samler op på erfaringerne til samling næste dag.

Andre dage bringer vi naturen med hjem til stuen og inddrager det i aktiviteter hvor vi tegner, maler, undersøger og klistrer med vores fund.

Hvert forår har vi et planteprojekt. vi tager børnene med ud og køber planter og frø. Børnene medbringer også planter hjemmefra til plantekasserne på legepladsen. Vi sår hjemme på legepladsen. Vi skaber en kultur hvor vi respekterer det som vokser op af jorden, så vi kan følge processen. Ved at følge planterne som vokser og spire opstår en bevidsthed om tid, årstid og naturens gang. Til slut kan vi være heldige at kunne høste fra vores planter og få lov at smage. Sommertider holder vi høstfest og samler æbler fra vores æbletræer. Vi opfordrer børnene til at være nysgerrige og undersøgende. I hverdagen forsøger vi at balancere mellem børnenes spor og den voksnes fokus på læring og temaer.

Eksempel:

Børnegruppen skal på tur på Assistentkirkegården og samle grankogler. På vejen opdager et barn en død fugl i græsset. Vi slipper fokus fra grankoglerne og undersøger fuglen gennem dialog. Der opstår gode samtaler omkring hvorfor fuglen ligger der. Gruppen vender hjem uden grankogler, men kommer til gengæld hjem med en nysgerrighed og undren omkring død, fordærvelse og fødekæder.

Vi forsøger at skabe rammer hvor børnene får gode kropslige og sansemæssige oplevelser i naturen og vi hjælper til at børnene oplever en glæde ved at være og lære i og om naturens fænomener, dyr og planter.. Vi går på jagt efter dyr, insekter og orme på vores egen legeplads og på ture ud af huset. Eksempelvis til zoologisk have, By Oasen eller Valbyparken. Vi undersøger dyrene: Hvor vi finder dem? hvad spiser de? Hvordan ser de ud og hvordan føles de? Vi undrer os sammen:

Eksempel:

En gruppe børn i forhaven graver efter insekter. En voksen spørger hvor mon vi kan finde insekter? Et barn graver i jorden og finder en orm. Den voksne spørger ” ved i hvad de orme hedder?” ”Ja regnorme” er der en dreng der siger hurtigt. ”Nå, hvorfor det” er der et andet barn der spørger. ”Fordi de godt kan lide regn.” siger den første dreng. Den voksne udfordrer børnene og spørger ”hvordan kan man egentlig vide det” Den første dreng siger ”det ved man bare.” ”Lad os undersøge det” forslår den voksne. Der bliver laver to jordområder, det ene med tør jord og i solskin, det andet med våd jord og i skygge. De lagde regnormene i det tørre felt og holdt godt øve med hvad der skete (dataindsamling) efter kort tid kravlede de to regnorme ind i det våde, skyggefulde område. Hvorefter den ene dreng sagde ”hvad sagde jeg” (konklusion)

Når et barn kommer med undrende spørgsmål er det vigtig for os at gribe barnets undren og være undersøgende sammen med barnet, ved at stille åbne spørgsmål og få barnets tanker frem. Her anvender vi sommetider Ipad. Her søger vi efter fakta og får udfoldet tanker. Vi spiser makrel til frokost. På Ipad ser vi hvordan makrellen egentlig ser ud? I bedste fald går vi ned og køber en hel makrel og splitter den ad.

Eksempel:

Vi er på tur for at finde blade. Der er godt gang i vinden, vi kommer forbi et væltet træ og børnene undrer sig over, at der kan være så stor kraft på vinden vi snakker om hvordan man kan mærke og se vinden. Et barn siger ” man ser på træernes blade, de bevæger sig” et andet barn siger ” se nu mit hår, de bevæger sig” vi prøver alle sammen om vi kan lege vind og puste på hinandens hår. En voksen spørger ” mon vinden kan løfte elle skubbe til andre ting” og straks er børnene i gang et barn tager et pind og kaster den op i luften, den falder ned igen. et barn siger den er da alt for tung Vi finder en fjer og ser at det virker.

Vi laver aktiviteter i alt slags vejr. Om sommeren leger vi med vand, på regnvejrsdage hopper vi i vandpytter og laver vandbane. Om Vinteren kælker vi. Vi undrer os over hvorfor vandet bliver til is. Må vi slikke på isen? Hvorfor smelter den i min hånd?.  Også her stiller vi hypoteser og afprøver dem sammen med børnene.

Vi inddrager børnene i affaldssortering. De skraber selv maden i biospanden og vi snakker om hvorfor. Vi fejer blade og samler nedfaldne grene fra legepladsen, som vi sammen kommer i komposten. Heraf udspringer samtaler om nedbrydningsprocesser og materialer. Nogle perioder har vi planlagte science aktiviteter hvor vi kaster os ud i forskellige forsøg som kan skabe undring og fordybelse hos børnene. Vi puster bobler i mælk, og bobler af sæbevand. Eller stiller spørgsmålet hvordan smelter vi kokosfedt?

Eksempel:

Børnene får stillet opgaven. Hvordan smelter vi det her fedt? Børnene har mange gode ideer. Et barn foreslår is. Vi prøver. Det virker ikke. Vand foreslås. Det virker ikke osv. Til sidst prøvede vi med ild. Det virkede!

Udeliv

Vi har inddelt det fysiske uderum i zoner der indbyder til forskellig leg. I relation til natur, udeliv og science indbyder sandkassen eksempelvis til udforskning af mængder og størrelser. Vi graver i sandet og bygger høje bjerge og dybe huller.

Eksempel:

En dag i sandkassen fortæller en voksen en historie om en drage som boede for enden af en trappe. Efterfølgende spørger den voksne: ”Kan vi mon bygge en trappe i sand?” Børnene forsøger med store skovle og sammen skaber de en forhøjning i sandet de kan kravle op af.  Konklusionen bliver at sandet falder sammen når det trædes på. Et barn foreslår at lægge noget hårdt. De finder træbrædder med den voksne og bygger videre.

På vores klatrestativ: Dragen kan man udforske tyngdekraft. Vi hopper og rutsjer og mærker vores kroppe i bevægelse. Hvad sker der når rutsjebanen er våd? Når dragen er glat? Hvorfor er den glat?

I Forhaven efterlader vi bevidst roderi, med træstammer og jord og bunker af grene som motiverer børnene til at gå på opdagelse i havens natur. Vi roder og graver og piller bark af træstammerne. Fantasien forvandler en pind til en fiskestang. Roderiet opfordrer til kreativitet.

Eksempel:

Træstammer fra et fældet træ ligger på jorden. En lille gruppe børn flytter stammerne fra jorden og op i en lastbil. Bilen bliver en skraldebil og træstammerne skal på genbrugsstationen.

Vores fodboldbane er et afgrænset areal hvor der er mulighed for fri bevægelse og luft under vingerne. Her spiller vi boldspil og laver lege hvor børnene på tværs af alder køn og forskelligheder kan finde fællesskab.

Vi supplerer vores udeliv med ture ud af huset. Det kan være til steder med store græsarealer, skov og bakker.