Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

• Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?
• Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi arbejder i Prinsesse Thyras Børnehus på at alle børn føler sig som en del af et fællesskab. Ved morgensamling sidder vi i en rundkreds og synger godmorgen til hvert enkelt barn, Alle børn i samlingen bliver hørt og lyttet til. Når et barn har en historie eller en ide griber vi den til dialog i gruppen.

Vi sidder rundt om bordet under spisning, den voksne invitere til samtale eks. hvordan legene gik om formiddagen, hvad vi spiser. Mm. Efter spisning har vi faste legegrupper, som de voksne vurdere vil gavne barnets fællesskabsfølelse.   

Vi rammeætter lege/spil til de børn som kan være i en udsat position, at vi finder lege/spil som barnet mestre og i talesætter at det er han/hun god til både for barnet og for gruppen.

Thyra er en mangfoldig daginstitution med børn og voksne fra forskellige kulturer. Vi bor på indre Nørrebro som præger miljøet og gadelivet. Kultur er mangfoldig som børn og voksen der indgår og mødes, vi arbejder på at skabe, bevare og respektere kultur værdier og traditioner.

• Ved at være åbne over for de værdier børnene er bærere af og formidle kultur og traditioner som er kendetegnene for Danmark, København og Nørrebro.

Eks: ved vores morgensamling snakker vi om alt fra hvordan fødselsdagstraditionerne til morgenrutiner er hjemme hos et enkelte barn. Hvis barnet f.eks. har fødselsdag kan vi høre om de er blevet vækket med fødselsdagssang? Dette medfører en længere dialog hvor vi også inddrager de andre børn og hører hvordan de f.eks. fejrer fødselsdag?

Et andet eksempel kan være under vores frokost med fælles måltid. Hvor maden kan starte en dialog om hvordan maden og måltidet er hjemme ved børnene. Hvad får de f.eks. på pizzaen? skal man smage på maden?

 

• I Børnehøjde arbejder vi på at vægte oplevelser som giver et fælles tredje:

Eks: Vi tager billeder af fælles ture, printer dem ud og hænger dem op så de er tilgængelige for børnene. Efterfølgende taler vi om dem sammen med børnene og børnene tager selv initiativ til at tale indbyrdes om oplevelsen.

• At lægge vægt på traditioner som fastelavn, påske, jul, Eid, Halloween og Børnehavens Fødselsdag, stuevis fælles spisninger  og sommerfest.

Eks: vi pynter sammen med børnene op til jul, og laver julepynt som vi hænger op. I december måned har vi en nisse som kommer med børnene hjem på skift. Forældrene skriver en lille historie om hvad nissen har lavet hjemme ved deres barn, som vi læser op til vores fælles morgensamling. Til børnehavens fødselsdag laver vi sammen med børnene kroner til børn og voksne, og fejrer dagen med en hestevognstur. Vi fejrer fastelavn, alle kommer udklædt, vi bider til bolle, slår katten af tønden og laver fastelavns ris med pynt.

Vi fejrer børnenes fødselsdage enten i børnehaven eller hjemme ved børnene. Børnene deler noget ud og får en fødselsdagshilsen fra de andre børn. Vi holder farvelfest for de børn som stopper og laver farvelbøger med billeder fra deres børnehavetid og hilsner fra de andre børn, f.eks. en pige siger til en anden pige”: du er god til at tegne indenfor stregerne, du har et kæmpe stort hjerte, og jeg kommer til at savne dig, kærlig hilsen…”.

Vi inviterer i løbet af foråret stuens forældre til fællespisning på legepladsen. Hver familie har en ret med hjemmefra, som er med til en fælles buffet. Vi spiser og hygger et par timer.

 

• At anvende udtryksformer i papir materialer, farver former og figurere i forskellige konsistensen og materialer.

Eks: vi deler ofte børnene i små grupper og laver kreative projekter. Det kan være alt fra akrylmaling, collager, vandfarver, diverse papfigurer med pailletter, glimmer, klistermærker, fjer m.m.  Vi maler med forskellige værktøjer, pensler, fingrene, fødderne og vatpinde.

Eks: Børnene får dagligt mange gode kreative ideer, som vi hjælper med at føre ud i livet. Det kan f.eks. være hjemmelavet konvolutter med breve/tegninger i.   

• At inddrage børnene oplevelser hjemmefra, fra rejser og ferie til at illustrere kulturelle forskelle.

Eks: Når et barn kommer retur fra ferie lægger vi altid op til en fælles snak omkring det til vores morgensamling, hvor barnet kan fortælle hvad det har oplevet. Vi læser også her postkort op fra ferien.

• At bruge sanglege, musik og bøger som daglig aktivitet

Eks. Inden frokost læser vi dagligt en bog op for alle børn, vi lytter til historier til afslapning. Vi har planlagte rytmik forløb for små grupper, hvor vi leger f.eks. stopdans og laver sanglege. Udenfor laver vi også fællesskabende lege med både rytmik og sang.

• At bruge byens parker og legepladser, Assistens kirkegård, Wessels gade legeplads, Hans tavsens Park, Nørrebro parken og andre af byens legepladser.

Eks: Vi har en fast tur dag om ugen hvor vi fælles udforsker lokalmiljøet. Vi har også ladcykler til rådighed som vi jævnligt bruger til at komme lidt længere væk. Undervejs kan vi have op til flere stop hvor vi snakker om omgivelserne.

• At bruge Københavns arkitektur til at gå på oplevelse i både med øjne og krop f.eks. Københavns rådhus, Metroen, Havnebussen, Cykelbroen, hovedbanegården og andre arkitektoniske perler som vi besøger og fotograferer og snakker om.

Eks: I december måned er stuen på tur for at se juletræet på Rådhuspladsen og ser Rådhuset udefra. Vi går ture til cykelbroen både stuevis og i mindre grupper. Storegruppen tager på længere ture f.eks. til  Nationalmuseet.

 

• At opsøge udsmykkede gavle i nærmiljøet.

Eks: Ved vores hemmelige legeplads er der en stor gavl med blade som skifter farve efter årstiderne.

• Indgå i tværkulturelle projekter f.eks. Lille Grundlovsdag, Afrikansk dans i parker, tur til Cinemateket, kreative værksteder i Hans Tavsens Parken.

Eks: Når vi er på legepladsen i Hans Tavsens Parken, bliver vi tit inviteret til projekter. Det er alt fra papværksted, planteprojekt til male på ispinde, Afrikansk dans. Vi tager på ture til Cinemateket og ser film, og spiser madpakker bagefter. Til lille grundlovsdag er der forskellige aktiviteter som børnene deltager i. Det kan være at lave en kæmpe sæbebobler, sansemotorisk bane, hvor børnene gik ovenpå forskelige genstande, børnene lavede sanglege med store spande. Vi tager ture til biblioteket og låner bøger, og leger.

Vi er opsøgende på hvad der sker lokalt af aktiviteter, som vi deltager i.

 

 

• At bruge IPAD til fællesskabende f.eks. se en film sammen med børnene eller opsøge viden om f.eks. den fisk vi spiser.

Eks: Vi ser f.eks. bamselægen, og snakker undervejs og bagefter om hvad der er galt med bamsen. Efterfølgende leger vi bamselægen med børnehavens bamser.

• At  legepladsen afspejler fælles aktiviteter og rolleleg.

Eks: Både indenfor og udenfor er rummene delt op i små rum til forskellige lege. Sandkassen indbyder ofte til rollelege, hvorimod fodboldbanen er til fysiske fælles aktiviteter som, fodbold, hvad er klokken hr. Løve, alle mine kyllinger, mm. Vores legestativ dragen bruges til rollelege, klatrelege, hulebyggeri. Mm.

• At udsmykke institutionen med værker som afspejler aktiviteter i institutionen

Eks: Børnenes kreative aktiviteter bliver det hængt op. Børnene hænger selv deres værker op på oplagstavlen. Børnenes kreative projekter får de enten med hjem eller vi gemmer det i deres mappe til farvelbøger. 

• At formidle at vi skal passe på både hinanden, legetøj, hus og have.

Eks: Vi bruger det pædagogikske værktøj Fri For Mobberi både ved børnemøder eller pludselige opstået konflikter til at guide børnene på hvordan vi er sammen med hinanden i Prinsesse Thyras Børnehus.

Børnene øver sig på at rydde op/passe på legetøjet når man er færdig med en leg og man går til en ny aktivitet.