Krop, sanser og bevægelse”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”. |
|
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
|
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
|
Både vuggestue og børnehave har fokus på det enkelte individ/barn
Vi arbejder på at børn skal få fornemmelse af og for hinanden - og hjælpe hinanden.
Gennem italesættelse, positiv tilgang, entusiasme og kropssprog motiverer vi børn til at være nysgerrige og deltagende i diverse aktiviteter.
Krop, sanser og bevægelse
I Thyra arbejder vi med krop, sanser og bevægelse på mange måder i løbet af en dag. Vi er et lille hus, og derfor er mulighederne for at bruge kroppen fysisk lidt begrænset indenfor, men vi bestræber os på at udnytte rummene bedst muligt. Heldigvis har vi en legeplads, hvor børnene har mulighed for at bruge kroppen mere fysisk end inde. Vi arbejder på mange måder med kroppen, både med grov og fin motorik, sanser og verbalt. Dette gør vi for at børnene får mulighed for at eksperimenterer og udforske deres kroppe. Vi bestræber os på, at børnene i løbet af en dag både har mulighed for at bruge deres kroppe i både fysiske aktiviteter, men også aktiviteter, hvor kroppen er i ro. Derudover ønsker vi også, at børnene tilegner sig en viden omkring kroppen. Det gør vi blandet andet ved:
Børnehaven inde:
Eksempel 1. Samtaler i løbet af dagen:
Vi taler med børnene om kroppen. Hvis børnene viser nysgerrighed eller stille spørgsmål til kroppen, taler vi gerne med børnene om det. Disse samtaler kan opstå i mange forskellige situationer, til samling, under leg og aktiviteter, til spisning, under læsning eller lignende. I dagligdagen er vi generelt opmærksomme på at følge børns egne initiativer og når de aktivt viser deres nysgerrighed på sig selv og andre.
Derudover har vi puzzlespil i flere lag, som børnene er rigtig glade for og som viser kroppen indefra organerne og til mennesket har tøj på, her har vi både en dreng, en pige og en gravid kvinde. Disse puzzlespil kan være med til at skabe en god dialog, til hvad man blandt andet kan bruge kroppen til og hvordan drenge og piger er forskellige.
Eksempel 2. Rytmik:
I løbet af ugens dage er vi ofte delt op i mindre gruppe. I disse grupper laver vi forskellige aktiviteter. Dette kan blandt andet bestå af rytmik på stuerne, hvor vi bruger kroppen til forskellige ting. Fx laver vi sanglege, danser til musik, slår kolbøtter, hopper ned fra steder, laver lege med faldskærm mv.. Her for børnene mulighed for at eksperimentere og udfordre deres kroppe, da kroppen kan bruges på mange forskellige måder under sådanne aktiviteter.
Eksempel 3. Afslapning:
I løbet af en hel dag, er kroppen konstant i spil, og derfor i løbet af ugen holder vi afslapning for børnene, efter de har lavet aktiviteter, spist og være ude og lege. Her får børnene mulighed for at slappe af, og ligge og lytte til enten en historie eller noget afslappende musik. Vi oplever at det er godt for børnenes kroppe at få lov, at få en pause i løbet af dagen, og børnenes kroppe falder ofte helt til ro. Afslapningen bliver som udgangspunkt holdt mandag og fredag, men på stuerne vurderes det sommetider at det er nødvendigt flere gange i løbet af ugen.
Eksempel 4. Forløb:
I perioder tilrettelægger personalet nogle forløb, dette kan blandt andet være et forløb med fokus på krop og sanser. Er temaet fx sanser, taler vi med børnene om hvad sanser er, læser bøger om det, udfordre de forskellige sanser med forskellige aktiviteter, såsom de skal smage, lugte, mærke ting uden at se mv..
Eksempel 5. Finmotorik:
På stuerne er der mange aktiviteter, hvor det er muligt at bruge og udfordre sin finmotorik. Fx tegner vi meget, vi bygger med DUPLO og LEGO og laver perleplader.
Derudover øver vi at børnene selv skal smøre og skære deres mad ud når vi spiser.
Eksempel 6. Selvhjulpenhed:
I Thyra er selvhjulpenhed generelt tema, som vi arbejder med. Fx ønsker vi, at børnene øver sig i, selv at tage tøj af og på, også selv om det er svært. Vi oplever at børnene både vokser af det, når det lykkedes og de bliver stolte. Helt fra vuggestuen begynder de at arbejde med selvhjulpenhed.
Derudover er måltidet også et tidpunkt på dagen, hvor børnene øver sig i selv at smøre deres madder, øse op, stære maden ud mv.
Børnehaven ude:
Som nævnt ovenfor er Thyra et lille hus, og derfor er pladsen indenfor begrænset. Vi udnytter legepladsens muligheder, når vi er derude.
Eksempel 1. Den frie leg:
Vi oplever at børnene er glade for at lege på legepladsen. Vi har mange forskellige ”rum” på legepladsen, som indbyder til forskellige lege. Der er mulighed for at kravle på Dragen, cykle på både to- og trehjulet cykler, bygge med kæmpe LEGO, lege roligt i sandkassen og spille bold eller lege løbelege ved boldbanen. Her for børnene derfor mulighed for at bruge deres kroppe på forskellige måder, hvad end de har brug for en leg hvor kroppen er i gang, men også hvis de har brug for at lege en leg hvor kroppen er i ro.
Eksempel 2. Voksenstyrket aktiviteter:
Vi bruger også legepladsen til at der bliver lavet voksenstyrket aktiviteter. Disse består blandt andet i: forhindringsbane, gemmeleg, krammefange, sang og/eller fælleslege som alle mine kyllinger, Hr. Løve, jeg gik mig over sø og land mv.
Derudover benytter vi også forhaven, hvor der er forskellige muligheder for at kroppen kommer i spil. Både grov motorisk ved at benytte hængekøjen, hvor børnene kan gynge, men også sanserne når der bliver gravet efter regnorme og plantet ting i foråret.
I forbindelse med de andre læreplanstemaer:
Da kroppen konstant er i brug i løbet af en dag i en institution, vil kroppen ikke kunne undgå at blive brug i samspil med de andre læreplanstemaer.
I forhold til:
Alsidig personlig udvikling:
I forbindelse med den alsidige udvikling, spiller kroppen en væsentlig rolle. For at barnet skal føle sig tryg i sine omgivelser, er det vigtigt at barnet oplever at have et vist kendskab til sin krop, hvad kan den, hvem er jeg, hvad kan jeg lide/ikke lide mv.
Social udvikling:
I den sociale udvikling gælder det ligesom i den alsidige udvikling, at det er godt for barnet at have en fornemmelse for sin krop. Dette kan være med til at barnet har en fornemmelse for hvad der er rart/ikke rart, både for sig selv, men også for andre børn. Hvis barnet har en vis kontrol og kendskab til sin egen krop, kan det også være med til at skabe en forståelse for grænser i lege og sociale sammenhænge. Vi laver lege, sanglege mv., hvor sproget ikke nødvendigvis er i fokus, og dermed for nogle af de børn som er sprogligt udfordret en fornemmelse af at være en del af et fællesskab, på lige fod med andre.
Kommunikation og sprog:
Da vi oplever at nogle børn er udfordret sprogligt, er kroppen det optimale redskab at benytte. Vi bruger kroppen til at udtrykke os igennem, både via mimik og kroppen generelt. Vi benytter tegn til tale i en lille omfang, og som beskrevet ovenfor, laver vi blandt andet sanglege hvor kroppen er i fokus, hvilke giver alle mulighed for at deltage også trods sproglige udfordringer.
Natur, udeliv og science:
Når vi i Thyra er ude i naturen, har vi mulighed for at bruge kroppen i et andet omfang end inde. Der er mere plads og rum, hvilke giver andre muligheder. Derudover kan sanserne komme i spil på en anden måde, fx kan børnene grave i jorden, og der er mulighed for at have bare tæer i sandet og græsset.
Kultur, æstetik og fællesskab:
Ved hjælp af lege og aktiviteter, kan kroppen og sanserne bruges til at børnene får kendskab til forskellige kulturer. Kroppen komme i spil hvis der fx kommer udfordring i forhold til kommunikation, og kroppen kan dermed bruges til at udtrykke sig på flere måder. Derudover kan maling, klip og andre kreative aktiviteter, være optimale aktiviteter til at få både kultur, æstetik, fællesskab og krop i spil.
Vuggestuen inde:
Eksempel 1. Selvhjulpenhed
I vuggestuen har vi meget fokus på at styrke børnenes selvhjulpenhed og give dem en fornemmelse af kroppen og dens funktion. Kroppen er både til bevægelse og til det sanselige.
Kroppen og sanserne kommer meget i fokus i rutinerne. Det viser sig blandt andet i garderobe-situationerne, hvor børnene øver sig i at tage tøj af og på – gennem leg og positiv opbakning. De vasker hænder flere gange om dagen og øver sig i at sidde på toilettet.
Vi øver blandt andet også børnene i at kravle op på deres stol – først på Trip Trap stolen og derefter på børnehavestol.
Vi ønsker at motivere det enkelte barn til bruge kroppen, så barnet får en oplevelse af at kunne selv.
Eksempel 2. Finmotorik
Vi laver målrettede aktiviteter for at styrke det enkelte barns finmotorik. Vi laver forskellige læringsmiljøer, hvor barnet kan fordybe sig med en stille aktivitet. Det kan være perler, plastiksøm, Dubloklodser eller modellervoks. Barnet oplever forskellige materialer mellem hænderne og skal bruge en vis koncentration for at udføre aktiviteten.
Eksempel 3. Sove/afslapning
Vuggestuebarnet bruger meget energi i løbet af formiddagen. Det er derfor en naturlig del af deres rytme/trivsel, at deres kroppe skal have en pause. I vuggestuen sover børnene til middag. Børnene oplever at kroppen omstiller sig fra fysisk aktivitet - til at finde ro. Det sker f.eks. ved at de får tøjet af, de får deres sut og bamse og de ligger og slapper af med en bog. Efterfølgende slukkes lyset, gardinenerne rulles ned og det enkelte barn bliver puttet og falder i søvn på sin måde.
Når barnet vågner, ligger det lidt tid i deres seng, så man får tid til at vågne på en rolig måde.
Eksempel 4. Rytmik/grovmotorik
Vi laver forskellige bevægelses-aktiviteter med børnene i løbet af ugen. Nogle er planlagte – og nogle opstår spontant ud fra børnenes interesser.
Vi laver forhindringsbaner på stuen, laver sanglege og dyrelege, vi tumler og laver kolbøtter på madrassen og hører musik og danser. Herigennem får børnene en fornemmelse af kroppen i bevægelse, gennem forskellige fysiske aktiviteter.
Eksempel 5. Spisesituationen
Børnene oplever mange sansemæssige indtryk gennem måltidet og spisesituationen. De ser det maden, de rører ved den, de dufter til den og de smager den. De får fornemmelse af koldt og varmt. De mærker hvordan konsistenser og smage kan være forskellige. Vi opfordrer dem til at øve sig i at bruge bestik – og de store opfordres til at smøre deres egne rugbrød. Efter måltidet vasker børnene hænder i en våd skumklud.
Vuggestuen ude:
Eksempel 1. Ture ud af huset.
I løbet af ugen går vuggestuen på tur. Det gør vi blandt andet for at børnene skal opleve bybilledet - med lyde, biler, natur osv. Vores tur har altid et mål. Det betyder at vi planlægger, at vi skal gå på tur for at se på biler/maskiner, se på vand og fugle ved søerne, gynge på Blågårds Plads eller løbe og samle ting på kirkegården. Her er både sanserne og kroppen et vigtigt fokuspunkt i aktiviteten. Samtidig øver de store børn sig i at gå tur med en voksen i hånden. Vi oplever at der bliver skabt nysgerrighed for at bevæge kroppen - og sanserne bliver styrket, når børnene oplever genkendelige aktiviteter udenfor huset.
Eksempel 2. Legeplads
Vi stræber efter at børnene er ude hver dag. Når vi ikke går på tur, så bruger vi Thyras legeplads. Her har børnene rig mulighed for at udfolde sig fysisk og bruge deres sanser.
De kravler og rutsjer på dragen, leger med sand i sandkassen, løber og kører på motorcykel og tegner med kridt. Om sommeren leger de meget med vand, hvor de hælder, skovler og blander med sand. En voksenstyrret aktivitet på legepladsen kan f.eks. være en forhindringsbane, hvor børnenes kroppe udfordres på forskellige måder. Legepladsen indbyder også til at børnene kan få forskellige sansemæssige oplevelser, ved at finde insekter, lege i vandpytter og lave mudder.