Kommunikation og sprog ”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

H

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog

Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Thyra arbejder vi med at støtte børn i at tilegne sig sprog, begreber og symboler så sproget kan bruges til   leg og til kommunikation med andre børn og voksne. Vi arbejder for at styrke barnets sprog og begrebsverden for at give barnet selvværd til- og mulighed for- at bruge sprog gennem dagligdags aktiviteter og rutiner i fællesskab med andre børn.

Vi kan sprogvurdere når de er 3 – 4 eller 5 år – der sprogvurderes efter behov og der samarbejdes med talepædagog hvis et barn har sproglige vanskeligheder.

 

Vi prøver at hæve niveauet af sprogstimulering ved at være bevidste omkring sprog og kommunikation, vist ved disse eksempler;

Eksempel 1 Hverdag:

I Thyra bliver hverdagen set som en proces, hvor der bliver der skabt dialoger med børnene ved at følge deres interesser i fx lege. I lege vil den voksne understøtte barnet for at sætte ord, samt skal den voksne sørge for at spørge åbne spørge, for at udfordre barnets sproglige kompetencer, fantasi og derved få mulighed kunne lege med sproget. Hvis der opstår ord som barnet ikke kender, støtter den voksne til at forklare ordet ved at fx sige ”jeg tænker på noget der er grønt og vokser på et træ, hvad er det jeg tænker på?”, så kan barnet gætte ordet.     

Eksempler 2 Samling:

På stuerne foregår der samling, hvor børnene samles i en rundkreds. Her bliver der øvet sprog ved brug af sange og fagter, så alle børn har muligheden for både at deltage og lytte. Til samlingen bliver der brugt piktogrammer af børnene, samt voksne for at forberede barnet hvad der skal ske. Under samlingen øver vi tålmodighed, lytte til andre og turtagning. Her kan børnene blive sat i fokus og blive set og hørt. Ved brug af piktogrammer gennemgår vi dagens forløb med børnene, som står i børnehøjde. Dette giver mulighed for børnene at være forberedt på hverdagens forløb og se på piktogrammerne efter behov.

Eksempel 3 Forløb Fri for Mobberi:

I en periode har vi tilrettelagt at have børnemøde, en gang om ugen, hvor der bliver snakket om følelser. Her har børnene mulighed for at udtrykke deres behov og oplevelse af omverden. Her bliver der skabt en kommunikation mellem børnene og mellem den voksne, der får indblik i børnenes verden. Børnemødet er med til at skabe et bedre indblik mellem børnene, for hvordan man kan håndtere konflikter der kan opstå i hverdagen og leg. Samt hvordan man kan forstå hinanden (fx blive en god ven) bedre. Det er med til at give en forståelse for hvordan voksne kan understøtte børnene i at opnå en bedre form for kommunikation og socialt fællesskab. Her fokuserer vi også på hvordan man aflæser en andens ansigt (mimik) og toneleje. I børnemødet bliver der set på ansigtsudtryk og hvad de betyder, samt hvordan man taler til hinanden og hvordan man kan misforstå hinanden, samt hvordan man kan håndtere situationen. 

Eksempel 4 Aktivitet Rolleleg:

I en periode har vi haft et forløb, hvor vi bestræber efter at børnene kommunikerer, udtrykker og udlever deres behov og fantasier i rolleleg, hvor en voksen understøtter dem. Her får børnene mulighed for at udfordre deres sprog, kommunikation, fantasi og sociale kompetencer. For at gøre legen mere indlevende har vi rekvisitter og kostumer. Fx har vi leget restauranten med tjener, kok og kunde.
Børnene kommunikere ved brug af de rammer som den voksne sætter. Barnet kan derfor indleve sig i legen ved brug af rekvisitterne og kostumerne, derved kan man udfolde sin fantasi og sit sprog ved brug af værktøjerne. Dette kan give muligheden for at videreudvikle andre kompetencer og udvikle i rollelegen. Børnene sætter derved ord på det de gør i legen. Hele hverdagen og legen er som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger, hvilket gør den essentielt for barnets udvikling og hverdag. Derfor er det vægter vi det meget i huset. Det at de voksne sætter rammer for børnene er med til at udvikle deres fantasi og legen, som kan skabe tryghed og grundlæggende tillid til at skabe egne ideer til leg.   

Eksempel 5 Pædagogisk måltid:

I hverdagen har vi pædagogiske måltid, dog sættes særligt fokus på det ved frokost. Her skabes der små samtale om fx hvad man har lavet i aktiviteterne, hvad vi spiser, hvad vi ellers har spist og hvor maden kommer fra. Ved måltid understøtter den voksne børnene med til at sætte ord på deres behov fx hvis et barn gerne vil have mere mad eller vand. Måltidet er samtidig et samlepunkt hvor man kan udtrykke sine tanker og være i et socialt fællesskab.

Eksempel 6 Husets sprogkultur:

På stuerne vægter vi hvordan man kommunikerer med børnene, da de voksne er sproglige rollemodeller, derfor ligger huset stor vægt på at vi som kultur har en tydelighed og anerkendende tilgang til børnene. Da vi som hus har indflydelse på hinanden. Derfor går de voksne foran i hvordan man opføre og taler til hinanden og om hinanden både verbalt og nonverbalt. Børnene udtrykker og kommunikerer forskelligt, hvilket den voksne understøtter så barn kan føle sig set og anerkendt i deres følelser.   
Samtidig er børnene også sproglige rollemodeller for hinanden, da de har forskellige aldre og kompetencer. Børnene er opdelt i grupper af tilsvarende alder, men samtidig have dem på tværs af grupper og stuer i aktiviteter for at udfordre børnene i deres kompetencer, ved brug af kommunikation og sprog i det sociale fællesskab.  

Eksempel 7 Børn i udsatte positioner:

På stuerne arbejder vi i mindre grupper ugentligt, dette giver muligheden for at kommunikere mere med og imellem børnene. De mere stille børn får mulighed for at komme til forum end i et større fællesskab. I mindre grupper får man muligheden for at understøtte deres sproglige kompetencer bedre end i et større fællesskab. Det at vi deler dem op gør vi ugeligt og er opfordret. Fx dialogisk læsning i mindre grupper gør at man kan have mere fokus på hvert enkelte barn og arbejde dybere med materialet med børnene.

 

Med basisbarnet sætter vi et individuelt fokus og støtte, hvor vi kommunikerer med barnet for hvilke behov der er brug for at understøtte i forskellige situationer. Det er derfor vigtigt skabe en relation med barnet så barnet kan kommunikere verbalt og nonverbalt. Vi bestræber efter at inkludere barnet i hverdagens forløb efter barnets overskud.      

Eksempel 8 Udenfor:

I Thyra er vi udenfor dagligt, her er vi bl.a. på legepladser og på ture. Her bruger vi sproget til at fortælle hvad vi skal lave eller hvad vi har oplevet. På turen har man turmakker her støtter de voksne børnene til at bruge sproget til at kommunikere om de oplevelser vi har på turen. Oplevelserne er med til at udfordre sit nuværende sprog og derved kommunikere det med de andre om oplevelserne. Det er med til at give indblik i de andre børns omverden og derved skabe relationer mellem børnene.

Eksempel 9 Kommunikation:

I hverdagen dokumenterer vi dagligt ved brug af KBH-barn hvor vi lægger billeder op, samt dagbøger. Her vedligeholder vi en daglig kommunikation med forældrene. Det er med til at give et indblik i barnets hverdag, som kan skabe en god dialog mellem forældre-barn, samt forældre-institution. Det er med til at skabe et bedre samarbejde og kommunikation mellem forældre og institution. Vi vil fremrettet have mere fokus på synliggørelsen af institutionens dokumentationer, som piktogrammer, ugeskemaer, sangvalg, temauge. Dette kan gøre at forældrene kan indblik og støtte op omkring det pædagogiske arbejde i institutionen derhjemme.